Funder GF’s venner

Idegrundlag
Idegrundlaget bygger på at bevare know-how i foreningen, når aktive eller ledere af en eller anden grund beslutter sig for at stoppe karrieren. Samtidig er tanken at tilknytte andre mennesker i Funder og omegn, der har interesse i afdelingens aktiviteter.

Der har hidtil ikke været gjort noget egentligt tiltag for at bevare disse menneskers tilknytning til klubben og dermed har man mistet en masse viden og erfaring fra de enkelte afdelinger. Formålet med Funder GFs venner er kort sagt at bevare disse menneskers tilknytning til klubben gennem arrangementer og et passivt medlemskab.

Kontingentet er 100 kr. pr. person eller 150 kr. for et husstandsmedlemsskab.

Oplevelser af enhver art
Arrangementerne kan være mangeartede f.eks. laves grillaften med petanque, vinsmagning, ølsmagning, foredrag, sangaften, underholdning eller lignende. Der kan også laves gåture eller cykelture, udflugter, virksomhedsbesøg og meget andet. Det er kun fantasien, der sætter begrænsningerne. Ideer fra interesserede modtages med kyshånd, for det er jo for jeres skyld at arrangementerne laves.

Andre muligheder Funders Venner
Når vi nu beholder viden og erfaring i klubben, vil det også være muligt for afdelingerne at søge hjælp til akutte og klart definerede opgaver. Måske mangler håndboldafdelingen hjælp til veteranstævnet, gymnastikafdelingen ekstra hænder til forårsopvisningen, hovedafdelingen hjælp til afholdelse af revy og beboerfest.

BESTYRELSEN:

Erik Lauritsen (Formand)

el@eventor.dk

mob: 40882131

Kaj Danielsen (Kasserer)

kajfun@gmail.com

mob: 26201494

Paus Wittus Sørensen (Næstformand)

Arne Jensen (Bestyrelsesmedlem)

Lone Hesel (Bestyrelsesmedlem)

MobilePay:

  • Funder GFs Venner: 67454
  • Byfest på Toppen: 83964

Bank:

  • Funder GFs Venner:  9860 8600018710
  • Byfest på Toppen: 9860 0000 646 776
  • Cvr nr.: 35604154