Børneattester

Lov om børneattester
Folketinget har vedtaget en lov, hvorefter alle trænere, som har omgang med børn, skal indhente en såkaldt børneattest der dokumenterer, at de ikke tidligere har været involveret i sager vedrørende pædofili.

Loven er naturligvis en konsekvens af den debat, der har været om overgreb på børn, og det er naturligvis i alles interesse, at det bliver sikret, at man har gjort hvad man kan for at imødegå sådanne overgreb.

På hovedbestyrelsesmødet den 23. august 2005 var der enighed om, at Funder GF som en moderne idrætsklub skal have en politik om den slags, og foreløbig er den politik affattet således, at alle trænere, der har med børn og unge at gøre, skal aflevere en børneattest.
Denne politik var der enighed om blandt afdelingerne, for at der ikke skal gøres forskel på nye og tidligere trænere.
Vi vil forsøge at forfatte en egentlig politik omkring problemet, og vi vil også forsøge at få dette implementeret i foreningens vedtægter.

På vegne af hovedbestyrelsen