BESØG VORES FACEBOOK SIDE: 

 

Guldmedaljer og Kredsmesterskab til Funders U 10 piger

Guldmedaljer og Kredsmesterskab til Funders U 10 piger

Søndag d. 7.april drog 11 spændte piger fra Funder GF til Brande, for at spille Kredsmesterskab i U 10 pige B turneringen.  Dagens første kamp var mod Billund, og pigerne kom godt fra start, og med deres stærke forsvar scorede Billund først et mål efter 8 minutter. Funder gik til halvleg med en føring på 3-2.  Anden halvleg gik også med tæt spil, hvor Funder dog hele tiden var et skridt foran og viste flot sammenspil, og kampen mod Billund endte 7-4.  Kampens målscorere fra Funder var : Maja Nissen og Tilde Jørgensen hver 3 mål og Frida Andersen 1 mål.
Næste kamp var mod Ry, og begge hold var meget ivrige for at vinde, da dette jo gjaldt en guldmedalje og et kredsmesterkskab. Begge hold viste meget flot håndbold, og de mange tilskuere i form af forældre, der var mødt op, fik spænding til sidste fløjt.  Ry havde nogle gode skytter som skød langt ude fra, og Funder gik til halvleg hvor de var bagud 4-6.  I anden halvleg tog pigerne sig sammen, viste bredden i holdet, hvor alle formåede at prøve til og viste gode spilkombinationer. Caroline Clausen i målet viste gennem hele kampen rigtig flot spil og tog mange skud på målet. Funder kom godt fra start og fik scoret et par mål, og efter de var med oppe på 6-6, var det som om de fik ekstra kræfter og vilje. Pigerne kunne pludselig se, at deres sammenspil fungerede, og endte med at vinde kampen 12-7.
Kampens målscorere fra Funder: Tilde Jørgensen 5 mål, Frida Andersen 4 mål Maja Nissen 2 mål og AnnaRegine Roswald 1 mål.
Efter de to sejre var pigerne dagens sejrshold, fik overrakt guldmedaljer, blev hyldet, og kan nu kalde sig Kredsmestre i JHF Kreds 6, og skal i næste weekend spille østjyske mesterskaber.